Forside
 | 
Kontakt
Referenceliste
 | 
Beregning af kuldeindex
 | 
Biobrændsler
 | 
Driftsoptimering | 
Isolering
 | 
Solfanger
 | 
Varmepumper
 | 
Træpillen (Pilleklub)
Ny olietanke ?? Eller... Olietankbekendtgørelse Miljøreglerne

 

5000 private på øen skal have ny olietank!!

En olietankudskiftning ligger prismæssigt på kr. 10000.- til 15000.- så samlet bliver det en investering  på kr.- 60000000 på Bornholm hmm... ja det er 60 millioner kr.

Hvis du ændre din opvarmningsform til enten varmepumpe eller træpiller er der ofte 30 til 50%  at spare.

Skal DU nu?? 

Hvis dit årsforbrug ligger under 500 liter så ok, men ellers... bør du overveje at konverterer over til noget andet!!

Få lavet en tilbagebetalingskalkule, på en træpillekonvertering, kig lidt dybt i din tegnebog og spring ud (-: .  En alternativ løsning kan næsten altid svare sig...

Den billigste løsning..
Mange oliekedler kan monteres med en træpillebrænder og dette gøres normalt for under kr. 20000.-  Hvis din kedel samtidig optimeres vil din fyringsudgift næsten kunne halveres. 

Derudover gør du miljøet en kæmpe tjeneste, da træpillefyring betragtes som værende Co2 neutral.

Solfangere
Invester evt. i et par solfangere.. Pengene forrenter sig ofte bedre på taget end i banken.. En nutidig løsning ligger på kr. 35000 opsat, men kan med hjælp til selvhjælp gøres for lige over kr. 22000.- Nydelsen i at bade i "Gratis" sol opvarmet vand bør opleves..

Den fulde pakke
Hvis dit fyringsanlæg er helt nedslidt, og du ønsker det hele fornyet, ligger prisen fra kr. 48000.- og opefter.

Sikkerhed
I forbindelse med træpillefyring skal fyrrummet godkendes iht. Brandtekniskvejledning 32, hvilket som oftest indebærer gipsloft.

Rådgivning m.m.
Hvis du ønsker, er jeg gerne behjælpelig med en uvildig vurdering af dine behov og muligheder.

Kontakt Energi Bornholm for yderligere information og evt. fremvisning af en eksisterende brænder i Tejn.

Referencer
Flere af mine kunder kan du finde på min referenceliste. Hvis du ønske at høre mere om træpillefyring og hvad dette indebærer, er du velkommen til at kontakte en af dem.

Venligst Flemming
vvs-tekniker

Tlf: 56 44 23 30 mellem kl. 16.00 og 18.00 

 

 

 

Miljøregler for olietanke


Den 1. januar 2007 trådte en revideret olietankbekendtgørelse i kraft. Bekendtgørelsen (BEK nr. 1641 af 13/12/2006) er blevet revideret dels på grund af kommunalreformen og dels på grund af ikrafttrædelsen af harmoniserende standarder under Byggevaredirektivet for overjordiske tanke. Endvidere har Miljøstyrelsen benyttet lejligheden til at indføre en sløjfningstermin for små nedgravede plasttanke, som ikke tidligere var omfattet af sløjfningsterminerne, som blev indført i 2005. Desuden er der gennemført nogle mindre tekniske ændringer og præciseringer.

Læs olietankbekendtgørelsen på Retsinformations hjemmeside.
www.retsinfo.dk.

 

Private olietanke


En del af miljøreglerne berører små tanke, hvoraf størstedelen er villatanke. Her er der nu, som det væsentligste, indført sløjfningsterminer for alle tanktyper.

  • Nedgravede, glasfiberbelagte ståltanke skal som udgangspunkt sløjfes efter 40 eller 50 år, alt efter type.
  • Nedgravede plasttanke skal sløjfes efter 45 år.  
  • Overjordiske ståltanke, herunder indendørs, skal sløjfes efter 30 eller 40 år, alt efter type.
  • Overjordiske enkeltvæggede plasttanke skal sløjfes efter 25 år
  • Overjordiske dobbeltvæggede plasttanke skal sløjfes efter 40 år.
  • Der gives en frist til 31. august 2008 og 31. marts 2010 for ovennævnte overjordiske og nedgravede tanke. Dog helt frem til 31. marts 2015 for nedgravede plasttanke.

Det skal desuden nævnes, at det danske godkendelsessystem for olietanke fra 1. januar 2007 ikke gælder for overjordiske, cylinderformede ståltanke, da dette erstattes af et europæisk CE-mærkningssystem.

Miljøtjek
Det anbefales, at tankejere som er i tvivl om hvornår deres tank skal sløjfes, eller som i øvrigt er i tvivl om deres tankanlæg opfylder reglerne, får foretaget et tjek i forbindelse med deres årlige besøg af skorstensfejer eller oliefyrstekniker. Det er vigtigt at anlæggene opfylder reglerne, ikke mindst i forhold til at være dækket af den særlige forsikringsordning, som findes for villatanke.

Informationspjece
Der blev i 2005 udarbejdet en pjece, som specielt var rettet mod private oliefyrsejere og -brugere. Pjecen blev delt ud af skorstensfejere og oliefyrsteknikere i forbindelse med det årlige kontrolbesøg. Pjecen vil blive revideret snarest. Indholdet af den gamle pjece er stadig korrekt, med undtagelse af:

  • At der nu er indført en sløjfningstermin på 45 år for nedgravede plasttanke
  • At sløjfningsterminen for overjordiske plasttanke er justeret (25 år for enkeltvæggede tanke og 40 år for dobbeltvæggede tanke.
  • At nye overjordiske, cylinderformede ståltanke skal være CE-mærkede.